Her er plads til både dig
og dit paddle board

Lejer du en bolig i Teglholm Brygge får du fælles faciliteter
udover det sædvanlige, med en pavillon på vandet som indeholder
beboerlokale, café og kajakhotel

Kajakhotel, Café

og beboerLokale

Den Grønne Kile er ikke det eneste skønne område, som du som beboer får adgang til, når du bor i Teglholm Brygge. Et grønt gård-rum med legeplads, planter og opholdsområder åbner sig op mod vandet og bliver et naturligt samlingspunkt for beboerne. Her kan du trække dig tilbage fra livet i Den Grønne Kile og komme helt ned i gear blandt planter, græs og stauder.

En legeplads med blandt andet gynger, sandkasse, legehus og vip-pedyr samler Teglholm Brygges børn, mens gårdhaven med høje græsser, stauder og træer indrammer græsplænen i midten. Terrasserne og områder med bord- og bænkesæt bliver som en forlængelse af din egen altan eller terrasse, så du kan invitere gæster til fødselsdage og komsammen arrangementer i det fri – endda med udsigt ud over vandet i Teglværkshavnen.

Som lejer får du også adgang til den store træbryggen med pavillonen, som har både beboerlokale, Kajakhotel og Café. Træbryggen ligger helt ud til vandet i forlængelse af Den Grønne Kile .

Boliger med direkte adgang til vandet

Café på vandet, beboerlokale og kajakhotel Området ved vandet bliver et helt særligt sted. Her bliver der nemlig bygget en 1.500 kvadratmeter stor træbrygge ud i vandet. Den store træbrygge bliver et perfekt sted til afslapning og hygge, men den bliver også et samlingspunkt for hele Teglholm Brygge.

Her kommer blandt andet en stor pavillon, hvor der vil være en café. Her kan du nyde noget godt at spise og drikke med direkte udsigt til Teglværkshavnen.

Den store træbrygge giver dig desuden mulighed for at nyde udsigten med fødderne i vandet. Og så kan du samle venner og familie til fødselsdage og arrangementer, da der i forbindelse med pavillonen bliver lavet et beboerlokale for beboerne i Teglholm Brygge.

Træbryggen er også et oplagt sted at sejle ud fra, hvis du skal på tur med dit paddle board eller din kajak i Teglværkshavnen. Her har du nemlig direkte adgang til vandet, så du kan opleve Sydhavnen fra vandsiden. Efterfølgende kan du få dit paddle board eller din kajak opbevaret i paddle board- og kajakhotellet, hvor du kan leje en plads. Kajakhotellet er placeret i pavillonen på træbryggen.

Den store træbrygge bliver et helt særligt sted i Teglholmen ikke mindst for beboerne, som får adgang til helt unikke muligheder, der gør livet lidt mere lækkert.

Fakta

  1. Legeplads
  2. Petanquebane
  3. Siddeområde med bænke til hygge
  4. Den Grønne Kile som forsætter på hver side af ejendommen
  5. Renovation
  6. Storskrald
  7. Kajakhotel med plads til kajakker og paddle boards
  8. Beboerlokale
  9. Café
  10. Træbrygge der trapper ned mod vandet
  11. Cykelparkering
  12. Nedkørsel til parkeringskælder
  13. Handicap p-pladser
  14. Fælles højbede for beboere med  grønne fingre
  15. Solcelleanlæg på taget

Parkeringskælder, cykelparkering og nedgravede affaldsstationer

En flot udsigt, en god beliggenhed og en lækker lejlighed er kriterier, som mange vægter højt, når de skal flytte i en ny lejlighed. Teglholm Brygge opfylder alle tre kriterier, og du får også andre fordele, som gør hverdagen lidt lettere.

Under Teglholm Brygge er der etableret parkeringskælder, hvor du kan leje en parkeringsplads.

I parkeringskælderen er der desuden etableret cykelparkering, så din cykel kan holde i ly og læ for vind og vejr. I kælderen er der også depotrum til alle lejligheder.

Rundt om Teglholm Brygge kan du også parkere din cykel i de etablerede cykelstativer.

Og så kan du nemt komme af med dit affald i de nedgravede affaldsstationer, hvor der er affaldssortering til både restaffald, pap, plast, metal, papir, glas og bioaffald.

Byggeriet af den nye pavillon med beboerlokale,

café og kajakhotel er i fuld gang.